Neutral yoghurtis
Selvom yoghurtis uden smag mest af alt kan lyde som en portion frossen A38, er det værd at prøve. Der er nemlig tale om en lækker is, der både er sød og frisk på én gang. Spis yoghurtisen som den er eller sammen med frisk frugt, chokoladestykker og chokoladesauce.
Mængde: 4
Ingredienser
- 4,5 dl græsk yoghurt (mellem 2 og 5 % fedt).
- 1,2 dl fløde.
- 0,5 dl ahornsirup.
- 1 tsk. vaniljeekstrakt.
- 1 spsk. rom
Instruktioner
- Bland yoghurt og fløde i en skål og pisk det i cirka et minut.
- Tilsæt sirup, rom og vanilje.
- Put film over skålen og sæt massen i køleskabet i cirka en halv time.
- Når den halve time er gået, hælder du massen på din ismaskine og lader det køle ned i cirka 40 minutter.