Tips til Assistent Køkkenmaskinen

0

Kom godt i gang:

Ankarsrum Assistent køkkenmaskine

Har du lige anskaffet dig en Ankarsrum Assistent køkkenmaskine, og mangler et par tips til at komme i gang med at bruge den? Eller har du haft denne køkkenmaskine længe, men mangler alligevel lidt viden om tilbehør, bageteknikker med mere? Uanset din situation kan denne guide hjælpe dig med at blive klogere på din køkkenmaskine, så du hurtigt og nemt både kan komme i gang med at bage lækre brød og fremtrylle skønne retter.

køkkenmaskine

Et hav af tilbehør – men til hvad?

Med en Ankarsrum Assistent køkkenmaskine er der mange muligheder for tilbehør. Det kan dog være svært at gennemskue, til hvad – og hvordan – de forskellige dele skal anvendes. Nedenfor har vi beskrevet en række forskellige tilbehørsdele og deres funktioner. Herudover har vi indsat en video, der trin for trin gennemgår, hvordan du kobler disse dele på din køkkenmaskine.

Standardtilbehør:

  • Valse – Bruges til diverse brødblandinger.
  • Dejkrog – Anvendes til bløde deje (eksempelvis diverse typer kagedej).
  • Dobbelt piskeris – Bruges til at piske flødeskum, æggehvider med mere. 

Ekstra tilbehør:

  • Citruspresser – Anvendes til at presse citroner, appelsiner, lime osv.
  • Blender – Bruges som en almindelig blender (til smoothie, suppe med mere).
  • Kødhakker – Kan omdanne alle former for kød til lækkert, hjemmelavet fars.
  • Pølserør – Kan hjælpe dig med at fremstille dine egne pølser.
  • Rivejern – Anvendes til at snitte grøntsager til eksempelvis råkost.
  • Småkagejern – Kan håndtere din småkagedej og gøre det nemmere for dig at forme dine kager.
  • Pastaplade – Kan forme din pastadej, så du både kan lave lasagneplader, pastaskuer med mere.
  • Grøntsagshakker – Kan hakke grøntsager, som du eksempelvis kan bruge i farsretter.
  • Kornmølle – Kan bruges til at male mel.

I nedenstående video kan du se, hvordan du sætter alle disse tilbehørsdele på din Ankarsrum Assistent køkkenmaskine:

Lav dit eget ’Starter Kit’

Inden du begynder at bruge din køkkenmaskine, kan du med stor fordel anskaffe dig en række hjælpemidler og ingredienser. Der er nemlig større chance for, at du får brugt din køkkenmaskine, hvis du hele tiden har en række basisvarer i dit hjem – herunder både basisvarer til bagning og madlavning.

bread3

Vi har hjulpet dig lidt og lavet en huskeliste med ting og ingredienser, du skal bruge til bagværk af forskellig art:

  • Kogebog eller adgang til opskrifter på nettet (Brug eventuelt opskrifterne fra artiklen Projekt køkkenmaskine: Tjek. Men hvad så nu?
  • Dejskraber.
  • Bagepapir.
  • Mel (rug-, hvede- og speltmel).
  • Gær.
  • Æg.
  • Salt
  • Sukker.
  • Måske en surdej.
  • Måske gulerødder (til boller og brød).
  • Chokolade (til kager, chokoladeboller med mere).

Tips: Sådan bager du verdens bedste brød

 En køkkenmaskine klarer det meste af arbejdet for dig, når du bager brød. Dog spiller du (heldigvis) stadig den største rolle i skabelsen af lækkert bagværk. Vi har samlet en række råd og idéer, der kan gøre dit brød endnu bedre.

Der er forskel på mel og ovne

Når du bager, kan du selvfølgelig altid følge en opskrift. Det er dog også meget vigtigt, at du selv mærker efter, om din dej er for tør, for klæg eller for flydende. Dette skyldes, at de forskellige melsorter alle har forskellige bageevner, og at korn ændrer sig fra høst til høst. Herudover er din ovn nok ikke fuldstændigt magen til den ovn, der har dannet grundlag for opskriften. Anse derfor både bagetid og – temperatur som vejledende.

Brug masser af væske

Brug masser af væske i din dej. En retningslinje er cirka 7 dl væske til 1 kg mel. Her skal du dog også huske, at der er forskel på mel. Til langtidshævet brød skal du bruge iskoldt vand, mens vand ved stuetemperatur er optimalt til gærbrød.

Tilsæt minimalt gær

Du får det bedst mulige brød, hvis du bruger så lidt gær som muligt, og lader dejen koldhæve natten over.

Brug surdej

Surdej er en god ingrediens, hvis du vil lave lækkert brød med både skøn smag, konsistens og lang holdbarhed.

Mal dit eget fuldkornsmel

Mal dit eget fuldkornsmel lige inden, du begynder at bage. På den måde bliver smagen endnu bedre end normalt. Du kan eventuelt anskaffe dig en melmølle til din Ankarsrum Assistent køkkenmaskine.

Tilsæt lidt mere salt, end der står i opskriften

Du kan med stor fordel tilsætte lidt mere salt til din dejblanding, end der anbefales i opskriften. Salt bidrager både til en fantastisk smag og en længere holdbarhed.

Brug en bagesten

En bagesten giver ultimativ varme under brødet, hvormed brødet får en dejlig sprød skorpe. Du kan eventuelt anvende en pizzasten.

Fugt brødet

Det kan være en god idé løbende at sprøjte lidt vand på brødet, mens det bager (eventuelt med en forstøver).

Hvis du vil vide mere om at ælte dej på en Ankarsrum Assistent, kan du med fordel se denne video:

 

Nu er du klar til at begynde at bruge din Ankarsrum Assistent køkkenmaskine. Har du brug for inspiration, opskrifter med mere? Så læs artiklen Projekt køkkenmaskine: Tjek. Men hvad så nu?

Efterlad en kommentar